Site123-anmeldelse: Bør du prøve dette hjemmesideprogram?

Der er sket meget med måden, vi udvikler hjemmesider på, og det seneste indenfor hjemmesideprogrammer er AI-baserede løsninger. Vi har tidligere omtalt populære løsninger som Wix, Squarespace og One.com, men i dag skal vi tage et kig på noget helt andet. Site123 er ikke et traditionelt hjemmesideprogram, men derimod et, der bruger kunstig intelligens. 

Site123 er designet til dig, der har brug for en funktionel hjemmeside så hurtigt som muligt. Det gør programmet ved at stille dig et par forskellige spørgsmål om, hvad du leder efter. Så vil softwaren selv komme med det bedste forslag til en hjemmeside baseret på de svar, du giver. For dig som bruger betyder det, at du får en hjemmeside på – ja, 1-2-3. 

Dette leder os videre til det første spørgsmål, nemlig kan en AI erstatte traditionelle hjemmesideprogrammer? Vi vil se på dette og meget mere i denne omfattende anmeldelse af Site123. Her har vi samlet alt, hvad du skal vide om denne innovative løsning, samt hvad den er bedst egnet til. 

logo

Bedst til flersprogede websteder

star icon star icon star icon star icon star icon

4.3/5

Nøgletal

Pris fra: Gratis

Gratis prøveperiode: Ja

Det, vi godt kan lide ved Site123

Site123 har god support til dig, der ønsker et flersproget websted. Redigeringsværktøjerne er også tilgængelige på mange forskellige sprog. Webstedsbyggeren er ganske overkommelig og passer til dig, der har et begrænset budget. De har også en gratis version, der har ret gode funktioner, som gør det nemt at komme i gang på et budget.

Fordele

  • star iconGod sprogunderstøttelse
  • star iconGratis version
  • star iconHurtig hjælp fra kundesupport

Ulemper

  • star iconBegrænset med designmuligheder

Klar til at oprette en hjemmeside på 1-2-3? Så er du kommet til det rigtige sted!

Site123 brugervenlighed

Vi er aldrig stødt på et hjemmesideprogram, der giver dig mulighed for at oprette en operationel hjemmeside så hurtigt som Site123, og ved den første brug var det fuldstændig glat at bruge Site123. Det tog et par minutter at besvare de forskellige spørgsmål, men sammenlignet med at lave en hjemmeside fra bunden, var dette ingenting. 

Der er næppe tvivl om, at Site123 er lavet til begyndere eller dem, der ikke ønsker at bruge tid på at lære design. Her får du en overraskende anstændig hjemmeside på få minutter. Vi var meget tilfredse med, hvor nemt det var at sætte op, men når det kom til redigering bagefter, var det mærkbart vanskeligere end andre konkurrenter. 

Platformen bærer præg af, at AI vil udvælge en skabelon til dig ud fra dine spørgsmål, men det var ikke så nemt at tilpasse denn efterfølgende. Sammenlignet med Wix og Squarespace var du simpelthen en smule begrænset i, hvad du kunne gøre med det, platformen oprindeligt leverede. 

Funktionalitet hos Site123

Når det kommer til funktionalitet, havde Site123 ikke alverden at fremvise. De har langt fra det samme udvalg af udvidelser og applikationer, og siderne var derfor bedst egnede som statiske hjemmesider. For dig, der har brug for en blog eller virksomhedsside, kan dette være godt nok, men vil du have noget mere avanceret – så er Site123 nok ikke noget for dig. 

De har nogle udvidelser, der giver dig mulighed for at oprette CTA’er og lignende, men sammenlignet med Shopify og BigCommerce er dette en alt for simpel løsning. Noget, der dog er værd at nævne, er, at du kan udvide med op til 25 forskellige sociale medier på din hjemmeside. På den måde kan du hurtigt og nemt vise opslag, billeder eller film, du har delt, til de relevante brugere. 

Kundeservice hos Site123

Skulle du opleve problemer undervejs, er det godt at vide, at det er nemt at få hjælp. Her kan Site123 prale af 24/7 kundeservice på sociale medier, e-mail og live chat. Derudover har de et stort hjælpecenter, hvor du selv kan slå forskellige problemstillinger op ud fra søgeord. Disse artikler var meget informative og velskrevne, men de var i øjeblikket kun tilgængelige på engelsk. 

Har du mere krævende spørgsmål om tekniske udfordringer, kan det derfor være en god idé at kontakte kundeservice direkte. Svartiden på vores forskellige henvendelser var lynhurtig, og der var næsten ingen kø på live chat. Du kan også bruge denne løsning som en guide undervejs, når du laver din første hjemmeside

Site123 priser

Ligesom hos de fleste andre hjemmesideprogrammer kan du vælge mellem forskellige pakker hos Site123. For dig som bruger betyder det, at du kan vælge en pakke, ud fra hvilke behov du måtte have. Site123 tilbyder dog langtidsbetaling til dem, der skal bruge en hjemmeside i længere tid – Du kan således købe et abonnement over 1-3 år, hvilket sparer dig op til 63%. 

Det er også værd at bemærke, at Site123 tilbyder en gratis variant, hvor du har 500 MB lagerplads. Desværre er dette for lidt til de fleste funktionelle hjemmesider, hvilket betyder, at den ikke egner sig til meget andet end at teste platformen. Gennem abonnementet har du et godt udgangspunkt for at beregne den samlede pris på din hjemmeside.

AbonnementsplanBetal kvartalsvis ($/måned)Betal årligt ($/måned)Betal 2-årigt ($/måned)Betal 3-årlgt ($/måned)Du kan spare op til
Basic$19$12,20$9,30$8,4556%
Advanced$28$19,80$13,30$11,4559%
Professional$39$28.80$17.30$14.4563%
Gold$47$34.80$22.30$19.4559%

Site123 skabeloner

Da du får en skabelon baseret på de svar, du giver, vil du ikke være i stand til at vælge mellem skabeloner, som du kan hos Wix eller Squarespace. Udvalget er bestemt stort nok til, at du kan finde en række forskellige sider, men det kan også være lidt svært at finde vej gennem udvalget. Det forsøgte vi at finde ud af ved at give lidt forskellige svar på vores spørgsmål, men oftest endte vi med en hjemmeside, der var relativt lig den forrige. 

Hvem er Site123 til?

Site123 er et godt udgangspunkt for dem, der bare har brug for en hurtig hjemmeside til et projekt eller en blog. De fleste af de sider, der kommer ud af dette hjemmesideprogram, er ret grundlæggende, så du bør ikke have store forventninger til mere avanceret funktionalitet. Ønsker du derimod en side til et projekt, skoleopgave eller lignende – så vil Site123 give dig en mere end god nok hjemmeside. 

Sammendrag

Site123 er et innovativt hjemmesideprogram, der bruger kunstig intelligens til at lave en side til dig. Platformen er utrolig nem at bruge, og du kan have en funktionel hjemmeside på plads inden for få minutter. Ønsker du en hurtig hjemmeside til et projekt eller en personlig blog, kan du hurtigt opnå det ønskede resultat med Site123. Men hvis du ønsker at lave en mere avanceret hjemmeside, bør du nok se til Wix eller lignende platforme for bedre fleksibilitet. 

logo

Bedst til flersprogede websteder

star icon star icon star icon star icon star icon

4.3/5

Nøgletal

Pris fra: Gratis

Gratis prøveperiode: Ja

Ofte stillede spørgsmål om Site123

Hvordan er prissætningen for SITE123?

SITE123 tilbyder en gratis plan samt betalte planer, der varierer i pris og funktioner. Den gratis plan inkluderer grundlæggende funktioner og 500 MB opbevaring, mens betalte planer starter fra $10,80 pr. måned og inkluderer flere funktioner, såsom domænenavn, flere sprog, e-handelsfunktionalitet og øget opbevaring.

Kan jeg sælge produkter gennem min SITE123-hjemmeside?

Ja, SITE123 inkluderer e-handelsfunktionalitet i sine betalte planer, hvilket gør det muligt at oprette en webshop og sælge produkter online. Du kan tilføje produktkategorier, acceptere betalinger og administrere ordrer direkte fra din SITE123-konto.

Er der kundesupport tilgængelig for SITE123-brugere?

Ja, SITE123 tilbyder kundesupport via live chat og e-mail. Kundesupporten er tilgængelig 24/7 og kan hjælpe med tekniske spørgsmål, vejledning i oprettelse af hjemmesider og andre problemer, du måtte støde på.

Hvordan er brugeroplevelsen og tilpasningsmulighederne på SITE123?

SITE123 er designet med henblik på brugervenlighed og tilbyder et intuitivt træk-og-slip-interface, der gør det nemt at oprette og redigere hjemmesider. Tilpasningsmulighederne er dog mere begrænsede sammenlignet med nogle andre hjemmesidebyggere, hvilket betyder, at avancerede brugere muligvis ikke finder alle de funktioner og designmuligheder, de søger.