Hvad er et domæne? En begyndervejledning

De fleste ved, at du har brug for et domæne for at lancere en hjemmeside, men de færreste kan forklare, hvad et domæne egentlig er. Selvom de fleste ved, hvad et domænenavn er, vil de færreste nogensinde få en god introduktion til det mere tekniske. Derfor har vi udarbejdet denne guide for at tydeliggøre, hvad et domæne er, samt hvad du bør vide om processen bag et domæne. 

Hvad er et domæne?

Der er millioner af sider online, og nye bliver ved med at dukke op. Derfor har vi brug for en nem måde at finde vej i den stadigt voksende jungle, og her kommer et domæne ind i billedet. Kort sagt er domænet din adresse på nettet, så besøgende kan finde den rigtige hjemmeside. 

Dette er dog en meget forenklet forklaring, og vi vil derfor tage et kig under motorhjelmen. Det første, du bør vide, er, at internettet er et enormt netværk af computere, der kommunikerer med hinanden. Men i stedet for at bruge navne som Thomas og Ida, bruger enhederne serier af tal. Vi kalder disse serier IP-adresser, og de ser ofte sådan ud: 123.255.39.178. 

I de tidlige dage af internettet blev IP-adresser brugt til at finde websteder og andre enheder online. Dette virkede, indtil internettet begyndte at udvide sig, og de fleste vil være enige i, at IP-adresser ikke er en brugervenlig måde at finde rundt på. Domæner blev derfor lanceret som et alternativ for os mennesker, så vi nemmere kunne finde forskellige hjemmesider. 

Vi kan derfor konkludere, at et domæne er en forenklet version af den IP-adresse, som maskinerne bruger. Samtidig foregår der langt mere bag kulisserne, end hvad vi mennesker ser. Derfor skal vi se nærmere på, hvordan et domæne rent faktisk fungerer. 

Hvordan fungerer et domænenavn?

Når vi indtaster et domænenavn i vores browser, går der sjældent mere end et par sekunder, før vi får en hjemmeside op. Der sker dog langt mere bag kulisserne, og det er det, vi skal se på nu. Det første, der sker, når du indtaster en URL, er, at der oprettes en DNS-anmodning. Denne anmodning sendes til DNS (domænenavnssystem), som praktisk talt er en enorm telefonbog med alle websider. 

Det, der virkelig sker her, er, at din computer søger efter den IP-adresse, der er knyttet til det domænenavn, du har indtastet. Lidt som at slå et navn op på jagt efter et telefonnummer i gamle dage. Disse servere omtales ofte som navneservere og bliver hostet af den virksomhed, du lejer hosting af. Vi kan derfor illustrere det på følgende måde; hvis domænenavnet er din adresse på internettet, er navneserveren den by, du befinder dig i. 

Når DNS-serveren har fundet den korrekte server eller computer, som din hjemmeside er gemt på, sender den disse oplysninger tilbage til din enhed. Der vil herefter blive oprettet en informationsudveksling mellem de to enheder, så du kan få adgang til hjemmesiden. Nedenfor har vi lavet et trin-for-trin billede af, hvordan dette sker i praksis. 

  1. Du indtaster en URL i din browser, for eksempel netsidelab.dk
  2. Der sendes en DNS-anmodning til serveren. 
  3. DNS-serveren finder den aktuelle server og IP-adressen på den hjemmeside, du vil besøge. 
  4. IP-adressen bruges derefter til at finde de filer, der er gemt på serveren. Dette sendes tilbage til din enhed, så websiden indlæses korrekt. 

Som du kan se i illustrationen ovenfor, gemmer der sig en række hændelser bag et domænenavn, men det tager sjældent mere end et par sekunder. De fleste af os vil derfor aldrig tænke over den proces, der faktisk foregår på tværs af servere over hele verden. Kendskab til denne proces vil dog være vigtig, når du optimerer din hjemmeside til dine egne brugere. 

Hvilke typer domæner findes der?

Nu begynder vi at se mere teknisk på det, et domæne er ikke bare et domæne. Ganske vist er alle domæner knyttet sammen af DNS-systemet, men dette system er igen opdelt i tre forskellige niveauer. Disse tre niveauer er opdelt i:

Det er denne struktur, der danner rammen om ICANNs database, og hvordan forskellige domæner fungerer i praksis. For at give en bedre forståelse af de forskellige niveauer vil vi se nærmere på hvert af dem.

Top-level domæne (TLD)

Et top-level domæne er, hvad vi kan lide at kalde en extenson, og det omfatter det, der kommer efter dit domænenavn. TLD’er er derfor .com, .dk, .org, .net osv. Formålet med disse er at genkende forskellige virksomheder, intentioner og geografiske placeringer. I dag er 1503 forskellige TLD’er, der kan registreres, tilgængelige i ICANN-systemet. Den universelle .com er dog uden tvivl den mest populære, og der er i øjeblikket 151 millioner hjemmesider med denne TLD, som er registreret. 

Second-level domain (SLD)

Second-level domain eller SLD er det, vi gerne kalder et domænenavn. Dette er den del af din adresse, der kommer før et TLD. I vores tilfælde er dette et netsidelab. Derfor er det ofte SLD, som de fleste refererer til, når man taler om et domæne, ikke TLD. Dette er dog kun formaliteter, og de er selvfølgelig tæt forbundet for at danne en URL. 

Tredje-niveau domæne 

Det sidste niveau vi opdeler et domæne i er tredje niveau domæne. Dette er alt, hvad der kommer før dit domænenavn, ofte kaldet underdomænet. Sådanne domæner bruges ofte, når du ønsker at opdele din hjemmeside i forskellige emner, såsom en blog. Et domæne på tredje niveau på vores hjemmeside kunne for eksempel være en blog.netsidelab.dk. 

Hvor kan du finde et domænenavn?

Som vi har set i denne guide, er processen bag et domænenavn meget kompleks, og ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) er ansvarlig for at håndtere dette system. Der er dog ikke dem, der sælger adgang til forskellige domæner. Dette sker derimod gennem en såkaldt domæneregistrator. Disse virksomheder tilbyder ofte domænenavnsregistrering, webstedshosting og lignende tjenester. 

Du skal derfor have en pålidelig registrerings- og hostingudbyder for at få adgang til et domæne. Her er tusindvis af forskellige leverandører, men vi har valgt at fremhæve vores foretrukne alternativer. 

Hvad koster et domæne?

Når man taler om omkostninger, er det vigtigt at kende forskel på hosting og domænenavne. Du kan reservere et domæne for relativt lidt (omkring 100 kr. om året), men uden hosting kan du ikke bruge det til noget. Du skal derfor betale for både hosting og domænenavnet, hvis du vil oprette en hjemmeside eller webshop. 

Et godt tip kan være at kigge efter webhotel, der inkluderer et gratis domæne i prisen. På den måde skal du ikke betale mere end nødvendigt, især ikke ii opstarten. Det er også værd at bemærke, at mange udbydere har deres egne introduktionstilbud, hvilket gør dette til en fornuftig løsning det første år. Her er det typisk et gratis domæne og SSL-certifikat, der er inkluderet i prisen. Inden du vælger sådan et tilbud, anbefaler vi, at du tjekker, hvad fornyelsesprisen ender med, da denne ofte er meget højere.