Breakdance: Den nye hjemmesidebygger-udfordrer i 2024

Breakdance er en ny udvidelse til WordPress, som giver dig mulighed for at opbygge dine egne hjemmesider uden at have noget særligt kendskab til kodning. Den er en direkte udfordrer til den allerede etablerede Elementor-udvidelse, som længe har været WordPress-udvikleres foretrukne valg. Det bliver derfor spændende at se, hvordan nybegynderen måler sig med Elementor, hvad angår funktionalitet og integration.

Selvom Breakdance i sig selv er en ny udvidelse, har udviklerne bag løsningen lang erfaring fra tidligere. Det er de samme, som lancerede Oxygen builder, der nu har lanceret Breakdance. Målet var at tilbyde en direkte konkurrent til Divi og Elementor, som tog teknologien fra Oxygen og gjorde den mere brugervenlig.

På denne side finder du vores første indtryk af Breakdance og en gennemgang af, hvilke funktionaliteter den nye udvidelse kan tilbyde.

Fordele og ulemper ved Breakdance

Det er vigtigt at bemærke, at Breakdance netop er gået fra beta til lancering, hvilket betyder, at det stadig er et produkt under udvikling. Teamet bag har allerede sagt, at der ligger en række udvidelser og opdateringer på tegnebrættet, hvilket betyder, at en del fordele og ulemper kan udjævne sig over tid.

Fordele ved Breakdance

  • Tilbyder 60 dages pengene-tilbage-garanti
  • Ubegrænset antal sider pr licens
  • SEO-venlig
  • WooCommerce-integration

Ulemper ved Breakdance

  • Kun årsplan
  • Kræver kendskab til HTML og CSS for at få det bedste udbytte

Breakdance priser

Foreløbig findes der kun et abonnement, som er tilgængeligt for dem, som ønsker at prøve en fuld version af Breakdance. Det er en årlig licens til $149 og 60 dages pengene-tilbage-garanti. Her får du adgang til alle funktioner, som Breakdance har at tilbyde, samt fastlåsning af dit abonnement til denne pris. Udviklerne har nemlig annonceret, at prisen vil stige til $349 per år, men de, som opretter et abonnement nu, kan beholde det til den eksisterende pris.

Det, som tydeligt adskiller Breakdance fra Elementor, er muligheden for at bruge den på et ubegrænset antal sider. Dette har længe været et irritationsmoment for Elementor-brugere, der skal opgradere til et agency-abonnement for at få den samme mulighed. Denne mulighed kan derfor være noget af det, som gør Breakdance til en attraktiv erstatning for Elementor-brugere nu, hvor udvidelsen endelig findes i fuld kommerciel version.

Alt, hvad du behøver for at kunne bruge Breakdance til egne projekter eller kundeprojekter, er en licens. Dette gør Breakdance til et glimrende værktøj for freelancere, der har brug for et plugin, de kan bruge på mange projekter samtidig uden at skulle betale enorme beløb for det. Foreløbig er dette nok det bedste salgsargument for, hvorfor nogen bør overveje at skifte fra Elementor til Breakdance.

Hvis du gerne vil prøve platformen, før du køber den, kan du gøre dette i 30 dage. Alt, hvad du skal gøre, er at downloade gratisversionen og aktivere din prøveperiode. Det kan gøres, uden at du skal oplyse dine kreditkortoplysninger.

Breakdance brugervenlighed og funktionalitet

Breakdance vil tilbyde en alt-i-en-løsning til dig, som ønsker at lave professionelle hjemmesider uden at skulle kode alt fra bunden. Her benytter de sig af klassiske træk-og-slip elementer, som du kan placere på din hjemmeside. Mange tidligere Oxygen-brugere har reageret skarpt på, at en del funktionalitet i Breakdance bygger på ting, der efterspørges, men endnu ikke er introduceret til Oxygen-platformen.

Det har skabt en vis intern uro omkring, hvor udviklerne egentlig lægger deres fokus, men for dig, der vil bruge værktøjet, har det resulteret i en glimrende hjemmesidebygger. Breakdance har en række smarte funktioner, som gør det langt enklere at designe en professionel hjemmeside fra bunden. Vi har derfor set på, hvilke funktioner du skal kende til, når du prøver Breakdance.

Stort udvalg af premium-elementer

Når du bruger en træk-og-slip-bygger som Breakdance og Elementor, er det vigtigt at have elementer af høj kvalitet. Det er ofte disse, man benytter sig af til at levere funktionalitet til din nye hjemmeside uden at skulle installere hundrede forskellige udvidelser. Hos Breakdance finder du et stort udvalg af sådanne elementer, der kan bruges frit på din hjemmeside. Disse inkluderer færdige skabeloner, grafik, ikoner, strukturelle elementer og popup builder til dig, som har brug for dette.

På den måde kan du hurtig lave en professionel hjemmeside med de ønskede funktionaliteter uden at skulle udvide med flere udvidelser, der sænker din hastighed. Breakdance tilbyder dig mere end 100 forskellige elementer inkluderet i din licens.

Header og menudesign

Hvis du tidligere har forsøgt at lave en hjemmeside med en hjemmesidebygger, vil du sandsynligvis kende til, at det ofte er vanskeligt at få den perfekte header. Breakdance har gjort noget ved, at du kan skræddersy den lige, som du vil. En kombination af CSS og træk-og-slip-redigering gør det muligt for dig at kontrollere placeringen, størrelsen og indholdet med nogle enkle tasteklik.

Dette vil sikre, at du får nøjagtigt det resultat, du ønsker. Alt, hvad du behøver at gøre, er at bruge et header-element, som derefter giver dig mulighed for at tilpasse indhold, sticky og udseende, akkurat som du vil have det. Det kan sætte prikken over i’et på det næste hjemmeside og ikke mindst løse et problem, der længe har plaget brugere af Wix, Elementor og lignende tjenester.

WooCommerce støttet

Hvis du lancerer en webshop på din WordPress-side, er det sandsynligvis WooCommerce, som er det bedste valg. Derfor er det vigtigt, at din blockbuilder er kompatibel med WooCommerce til din hjemmeside for at opnå det bedste resultat. Breakdance har flere elementer, som er specielt udviklet til WooCommerce, og du kan nemt tilføje en indkøbskurv til din hjemmeside, så du får en funktionel webshop.

Skulle du være i tvivl om, hvordan dette gøres, kan Breakdance tilbyde en række vejledninger om præcis dette på deres hjemmesider. Her finder du trin-for-trin-vejledninger og en række videoer, hvor udviklerne selv fører dig igennem, hvordan du nemt laver en webshop med WordPress og Breakdance.

SEO og ydeevne

Et problemstilling, som mange har oplevet, når de bygger med færdige elementer, er, at hjemmesiden ofte bliver langsomt og meget lidt SEO-venlig. Det har betydet, at mange har fravalgt block builder, når de skal lave en ny hjemmeside, men nu er det endelig fortid. Breakdance er utroligt let og giver dig mulighed for at optimere din side til både hastighed og SEO.

Alle deres elementer er kodet fra bunden, så de læses korrekt af GoogleBot, og de indlæses hurtigt. Du kan derfor opbygge din hjemmeside fra bunden med Breakdance uden at skulle bekymre dig om at downloade elementer og baggrundsopgaver.

Global styles

For dig, der har lidt mere viden om CSS, kan Global Styles være relevant at benytte sig af. Det er retningslinjer for, hvordan din side skal se ud, hvilket gør det lettere at ændre størrelsen på tekst, overskrifter og forskellige elementer på tværs af alle dine sider. Denne funktion ligner den, der findes hos Divi – en af ​​de funktioner, der har gjort den populær blandt udviklere.

Fordelen ved Global Styles er, at du hurtig og nemt kan ændre udseendet på alle sub-pages samtidig i stedet for at skulle gå fra side til side og ændre formateringer. Enhver, der har forsøgt at bygge en side med Elementor eller Wix, vil vide, hvor tidskrævende dette kan være at gøre manuelt.

Hvem passer Breakdance til?

Der er ingen tvivl om, at Breakdance er en tak mere avanceret end Elementor for nybegyndere, men du får også adgang til en række funktionaliteter, som har manglet hos Elementor. Når det er sagt, så kan det være en fordel at have en grundlæggende viden om HTML og CSS, før du går i gang med et projekt med Breakdance.

Det skyldes, at Breakdance i langt højere grad bygger på HTML-strukturer, end det man ser synligt i Elementor, og det kan være godt at vide, hvordan man læser sådanne strukturer, før man investerer i en licens til Breakdance. Når det er sagt, så er det noget, som de fleste ønsker at lære relativt hurtigt – og der er begyndt at dukke en række gode vejledninger op til, hvordan du bruger Breakdance til at lave din hjemmeside.

Vores konklusion er derfor, at Breakdance er et godt alternativ til Elementor og Divi, selv for dig, som ikke har lært at kode. De har skabt en utrolig brugervenlig platform, som benytter sig af de samme træk-og-slip-principper, som man finder blandt de fleste andre udvidelser i samme segment.

Opsummering af vores Breakdance-anmeldelse

Breakdance er en ny udvidelse til WordPress, som giver dig mulighed for at bruge træk-og-slip-elementer til at lave en professionel hjemmeside. Programmet er lavet af udviklerne bag Oxygen-platformen med visionen om at skabe en mere brugervenlig version af Oxygen. Resultatet af dette er et moderne og brugervenligt træk-og-slip-værktøj, som går lige i struben på Elementor PRO og Divi. Lavere omkostninger og flere elementer betyder, at Breakdance kan være et godt alternativ for dig, som aktivt arbejder med flere projekter eller har behov for en licens, der dækker flere sider samtidig. Kort sagt, dette kan blive en freelancers bedste ven, takket være kraftfulde værktøjer og en ubegrænset licens.